Elektriske genstandes egenskaber

elektriske genstandes egenskaber

vi brugte:

-et stykke stanniolpapir
-sytråd
-saks
-stativ
-plastrør
-filtstykke
-plexiglasstang
-tyndt plastfolie
-1 stk. flamingo
-lille glimlampe
-lidt savsmuld
-aluminiumsfolie
-lidt vat eller garn
-2 balloner
-lidt salt og peber
-tændstik
-mønt

Positiv eller negativ ladning (forsøg 1):
 Vi lavede en opstiling, hvor vi hang et stykke aluminiumsfolie op i to stykker sytråd.
Derefter gned vi to genstande mod hinanden, og holdt den ene op mod  aluminiumsfolien.
Vi nærmede glimlampen fra den anden side af aluminiumsfolien. Hvis der kom en gnist i den nærmeste ende af lampen, var ladningen negativ. Hvis den fjerneste ende lyste op var ladningen positiv. Vi testede 6 forskellige kombinationer af genstande, men kunne kun få 2 til at virke:

Et plastrør gnedet med et stykke filt: negativt ladet

En oppustet ballon gnedet med et stykke filt: negativt ladet 

Vi undersøger nogle metaller

Hyopotese: 
Vi regnede med at der i første forsøg kom metalglans i alle metallerne.
Vi regnede med at der i andet forsøg kom lys i de fleste af tilfældene.
Vi regnede med at der i tredje forsøg blev ledt varme gennem de fleste metaller.
Forsøg 1: Metalglans

Vi undersøgte forskellige metallers glans.

Her tester vi Messings metalglans.

Vi brugte sandpapir med hårdheden p120 ;) Det brugte vi til at gnide på metallerne for at rense overfladen af dem.

Vi testede metallerne:

Messing (som vist på billedet)

Kobber

Jern

(Plastik)

Aluminium

Nikkel

Bly
Zink

Selvom plastik ikke er et metal testede det alligevel, og det viste sig at være det eneste som vi testede der ikke fik metalglans da overfladen blev slidt af.

Forsøg 2: Elektrisk ledningsevne

Vi testede hvilke metaller der leder elektricitet.

Vi brugte en strømforsyning, 3 bananstik, en pære med fatning og forskellige metaller.

Vi lavede et strøm-kredsløb. Strømmen blev ledt gennem en strømforsyning sat på ca. 6 volt, videre gennem ledningen, gennem metalpladen, videre til pæren som begyndte at lyse og tilbage til strømforsyningen.

Vi testede metallerne:

Messing (som vist på billedet)

Her tester vi Messings elektriske ledningsevne.

Kobber

Jern

(Plastik)

Aluminium

Nikkel

Bly
Zink

Det gik fint, men Mads fik stød ;)


Alle metallerne fik pæreren til at lyse (plastik gjorde ikke).

Forsøg 3: metallers varmeledningsevne

vi bragte vand i kog ved hjælp af en gasbrænder og en porcelænsskål. derefter dyppede vi enden af følgende metaller i det kogende vand:
Messing
Kobber

Jern

(Plastik)

Aluminium

Nikkel

Bly
Zink

Hvis man kunne mærke varmen fra vandet i den anden ende af metalstangen var metallet varmeledende.

Igen ledte alle metallerne varme mens plastikken ikke gjorde.

Vi tester ting for nikkel

Forsøget gik ud på
At teste forskellige ting, som vi havde bragt med i skole hjemmefra, for nikkel.

Vores hypotese
Vi troede at der mindst var to af tingene vi undersøgte ville indeholde nikkel.

Du skal være opmærksom på 
At dimethyl-glyoximen og ammoniak-vandet ikke var for gammel.
Det tester man ved at hælde væskerne på nikkelpladen og gnid med vatten på pladen, hvis vatten blir lyserød kan du bare fortsætte med andre metalgenstande. 

Fremgangsmåde

Vi hældte en dråbe dimethyl-glyoxim og en dråbe ammoniak-vand på den ting vi ville teste.
Så tog vi en lille tot vat og gned den på vores ting i et lille halvt minut. Hvis vores vattot blev lyserød havde vi påvist nikkel i den givne genstand.

Resultater:

Følgende ting indeholdt nikkel
Nikkelplade
Karabinhage
Passerarm
Ørering

Følgende ting indeholdt ikke nikkel
Blyantsspidser
Ring
Nøgler


Instrument liste
-dråbeflaske med dimethyl-glyoxim
-dråbeflaske med fortyndet ammoniak-vand
-vat
-nikkelplade
-andre metalgenstande

Konklusion
vores konklusion er at flere ting vi bruger i hverdagen indenholder nikkel end det vi ligge tror :)

Vi renser vand

Formålet med denne opgave er at forurene noget vand for derefter at rense det igen.

Vores hypotese var at vi til sidst ville få rent vand. ikke helt rent selvfølgelig men næsten.

Fremgangsmåde:

Forsøg 1: Vi forurener noget vand

1. Vi hældte 100 ml. vand ned i et bægerglas og blanede det med 2 teskeer salt, 1 teske fuld småsten og 3 dråber rød frugtfarve.

2. Vi lod stenene falde til bunden og lod det stå i 5 minutter.

Forsøg 2 : Rensning ved dekantering og filtrering

1 Vi foldede et filterpapir som vi anbragte i en tragt som så blev anbragt i et reagensglas.

2 Så dekanterede (hældte vandet ud af bægerglasset uden at få bundfaldet med) vi vandet gennem tragten og ned i reagensgasset til glasset var fuldt.

3 De småsten som evt. kom med ned i filterpapiret er nu sorteret fra.

4 Vores blanding består nu af vand, salt og frugtfarve.

Forsøg 3: Rensning ved destillation

1 Vi lavede en opstilling som vist på billedet med vandet i kolben og et tomt reagensglas i koldt vand.

2 Vi tændte gasbrænderen og bragte vandet i kog.

3 da vandet begyndte at fordampe blev dampen ledt op igennem en glasrør, videre igennem en gummislange til et nyt glasrør og endte i et reagensglas.

4 I reagensglasset blev det kølet ned og fortættede til vand igen.

5 man kunne så se at frugtfarven og salten blev tilbage i kolben. vandet i reagensglasset er nu rent. :-) 

Vi har lært hvordan man renser forurenet vand. Og at hvis man ikke tager det glasrør som står i reagensglasset op når man har slukket gasbrænderen skabes der undertryk i kolben, alt vandet bliver suget tilbage i kolben og man kan ikke bruge det til noget.

Skrevet af Lasse, Muddi og Mona